At stå og smøre madpakker hver morgen er for Jette udelukkende en pligt og noget, der skal overstås. Gratis skolemad vil for Jette Philipsen og hendes familie potentielt spare både tid og penge.
Foto og tekst af Viggo Skov Hansen og Otto Christian Korse
Jette har børnene Karl og Christoffer på 8 og 14 år. De går begge på Birkerød Skole.
Hverdagsmorgener med to børn i den skolepligtige alder kan være hektiske. Det er hver morgen en kamp mod tiden for at få børnene op og klar til en ny dag. Tænderne skal børstes, skoletaskerne skal pakkes og madpakkerne skal smøres.
Madpakkemøllen
Især det sidstnævnte er ikke et arbejde, Jette ligefrem ser frem til. Jette og hendes mand smører derfor madpakken på skift. Det er heldigvis kun Karl, der får madpakke med.
”Han skal have kødpølse, han skal have rullepølse, så skal han have en med spegepølse, så skal han have en med leverpostej og rødbeder”, siger Jette.
Karl er et hoved højere end hans klassekammerater, og appetitten fejler ikke noget. Derfor tager det også 10-15 minutter hver morgen at smøre samtlige rugbrødsmadder og snitte frugt og grønt til en hel skoledag.
”Det er kutyme, at alle forældre har tre forskellige bokse med til de forskellige pauser, og det er ligesom også forventet”, understreger Jette.
Hvis børnene fortsat er sultne efter de har spist madpakken, skriver læreren en seddel og lægger i madpakken, hvor der står, at barnet skal have mere mad med.
Uden mad og drikke
Christoffer har været igennem hele madpakkemøllen, men rugbrød fungerede ikke for ham, og han fik det ikke altid spist.
”Han var ukoncentreret i skolen og var generelt ikke den bedste version af sig selv. Han blev nemt irriteret og træt og var udkørt, når han kom hjem,” siger Jette.
I dag gør Christoffer derfor brug af skolens madordning. For 35 kr. om dagen får han dagens ret, der dog kører hele ugen.
Jette ville allerhelst slippe helt for at stå at smøre madpakke om morgenen, men det er for dyrt, hvis begge børn skal gøre brug af skolemadsordningen, siger hun.
Mere tid
En potentiel gratis skolemadsordning vil skabe mere tid i hverdagen til at være sammen som familie.
”Vi ville have meget mere tid og bare kunne fortsætte det, vi var i gang med”, siger Jette.
Jette er ikke sikker på, i hvilket omfang ordningen ville gavne dem økonomisk, men hun tror, at de i sidste ende vil spare penge.
Skolemadsordninger har klare påviselige effekter verden over. I Danmark anses det som fryns, selvom forskning viser det modsatte.
Af Viggo Skov Hansen og Otto Christian Korse
Den klassiske rugbrødsmad er stadig fast inventar i mange madpakker. Foto: Otto Christian Korse
Da Martin Lidegaard tilbage i starten af februar bød et Tv-hold velkommen til en normal morgen hos ham og familien i Brønshøj, kunne man se, hvordan Radikale Venstres politiske leder stod og smurte madpakker, men det skulle snart være slut.
For i Radikale Venstres 2030-plan fremgår det, at en gratis skolemadsordning skal indføres. Moderaterne var enige, de mente bare, at den skulle koste beskedne 200 kroner om måneden.
Og ellers var der stilhed på Borgen.
Samtlige andre partier støttede ikke op om forslaget, men hvordan kan det være?
Bedre sundhed, mindre ulighed og forbedret indlæringsevne i grundskolen, så enkelt kan det siges ifølge forskning fra Aarhus Universitet.
De danske madpakker afspejler netop familiernes overskud og indkomst. Dermed får nogle børn perfekte læringsmæssige forudsætninger, mens andre er heldige, hvis de får én riskiks med – og det skaber store problemer for indlæringsevnen, mener ernæringsekspert Martin Kreutzer.
“Hvis du spiser dårligt eller skipper måltider i sin helhed, så er der en større risiko for, at du har dårligere energi, hvilket betyder, at din oplevelse af overskud er lavere”.
Derfor er frokosten en hjørnesten for det fundament, grundskolen bygger for samfundet. Og hvis ikke børnene får den korrekte ernæring, forværres deres indlæringsevne.
“Det er jo på mange måder en af de afgørende brikker, fordi vores dagskost er med til at afgøre, hvor meget energi vi har, hvor meget indlæring vi kan modtage, hvor koncentrerede vi kan være, og hvor slidte vi bliver af at være i et læringsmiljø”.
Karina Kyhn Andersen, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen, henviser til den seneste læsekompetenceundersøgelse ‘PIRLS’ udarbejdet af Aarhus Universitet. Undersøgelsen viser, at elever der er sultne hver dag eller næsten hver dag, læser markant dårligere end dem, der er mindre hyppigt sultne.
I Sverige, som har en gratis skolemadsordning, har forskning vist, at børn, der modtager ordentlig og ernærende skolemad i fremtiden får bedre løn, tager længere uddannelser og tilmed bliver højere end børn, der ikke modtog god skolemad.
Og hvorfor er det så, at man fortsat ikke har indført en gratis skolemadsordning i Danmark?
Intet i livet er gratis
En del af svaret ligger i det ressourcespørgsmål, der er forbundet med sådan en ordning. For gratis er den ikke helt.
Radikale Venstre anslår, at en gratis skolemadsordning vil koste omtrent 2,7 milliarder årligt, og derfor er der flere partier, der stejler.
“Jeg har den grundlæggende holdning, at der er ikke noget i livet, der er gratis – så når man gerne vil give gratis skolemad, så skal pengene komme et sted fra”, siger Mathilde Hjort Bressum, byrådsmedlem for Venstre i Aarhus Kommune.
Og hvor skal pengene så komme fra – det vil denne video forklare:
Skolemad skaber lighed
Det er dog ikke blot det økonomiske aspekt, man skal tage stilling til. Mathilde Bressum mener, at skolemadsordningen er todelt; der er både en økonomisk ulempe, men også et familiemæssigt ansvar, man fratager.
“Madpakken må man selv tage med, det mener jeg ikke er skolens opgave. Skolens opgave er at uddanne børn og sikre, at børnene har det godt. Hvis man gerne vil give skolemad som led i det, så skal man bare kunne pege på, hvor pengene skal komme fra.”
Både det økonomiske- og ansvarsmæssige argument er Eva Borchorst Meinertz, Socialdemokratiet i Aarhus Kommune, dybt uenig i.
“Det er jo et spørgsmål om, om man kan finde pengene – det er alt i politik. Vi kan se, at der er virkelig solid evidens, særligt for de børn, der er knap så velstillede. Og det er måske også en del af forklaringen på, at de mere liberale partier ikke er så interesserede i denne her dagsorden, fordi de henviser til, at det er forældrenes ansvar.”
Eva Meinertz underviser selv, og hun kan mærke forskel på, når elever har fået den rette ernæring eller ej – og når visse familier ikke har muligheden for at give deres børn den retsmæssige madpakke med.
“Det, vi peger på, er, at det har rigtig stor betydning for læringen og den sociale mobilitet. Børn med en mindre ressourcestærk baggrund vil virkelig profitere af det her, og derfor er det også en del af løsningen på de større problemer, vi har.”
Et spørgsmål om prioriteringer
Forkvinde for Undervisningsudvalget i Dansk Lærerforening, Regitze Flannov, forklarer, at de rent principielt støtter op om forslaget, men at der samtidigt er tiltag, der er vigtigere.
“Når folk står og mangler rugbrød, så er det svært at gå ud og argumentere for kage”, siger Regitze Flannov.
Problemet, ifølge DLF, ligger i manglen på ressourcer til lærerne i grundskolen – og manglen på lærere helt generelt. For i 2022 var det omtrent 20% af de ansatte i grundskolen, der ikke havde en læreruddannelse.
“Vi er for få lærere til eleverne. Vi er langt færre lærere i dag end vi var for år tilbage. Og vi har nogle arbejdsforhold, der gør, at vi har svært ved at rekruttere og fastholde lærere.”
Tilbage i Aarhus Kommune er man hos Venstre enig i denne udlægning; der skal først hjælp til lærerne, før man kan sætte ind på en skolemadsordning.
“Det helt store indsatsområde i grundskolen lige nu er det specialiserede område. Der er flere og flere børn, der har større behov, og det er en del af en samfundstendens, hvor flere børn har behov for specialiserede tilbud”.
“Derfor er det vigtigt at skelne mellem ‘nice to have’ og ‘need to have’, og skolemad hører under kategorien ‘nice to have’”, afslutter Mathilde Bressum.
Aarhus Kommune som frontrunner
En indførsel af en skolemadsordning vil kræve en enorm indsats. Produktionskøkkener, oplæring af personale, etablering af madplaner, allergener hos elever – listen er lang.
I Aarhus Kommune blev der i 2021 afsat penge, så der hvert år skal bruges seks millioner kroner frem mod 2033 til at bygge 16 produktionskøkkener.
I skrivende stund er der seks aarhusianske skoler, som tilbyder skolemadsordninger, og særligt på Frederiksbjerg Skole ser de klare forskelle på, om eleverne får god mad eller ej.
“Det påvirker dem enormt negativt (hvis ikke de får ordentlig mad, red.)” forklarer Peder Pedersen.
Faktisk er Frederiksbjerg Skoles kantineordning så populær, at skoleledere fra hele landet ringer for at høre, hvordan de gør, forklarer køkkenchef Anne Sofie Løber.
Nøglen ligger i et kompetent personale og en produktion af maden i store volumener.
Skolens kantineordning har eksisteret i lang tid, og Peder Pedersen har svært ved at se de helt store indvendinger i mod en national skolemadsordning.
“Samfundsmæssigt har jeg svært ved at se argumentet for ikke at lave en skolemadsordning – der ligger også en hel del arbejdspladser i det”.
På Frederiksbjerg Skole er over 90% af maden økologisk. Foto: Anne Sofie Løber
Fra tomme kalorier til en investering i fremtiden
Et af de knap så målbare elementer ved en indførsel af en skolemadsordning er den investering i fremtiden, det kan være.
For den danske sundhed er nedadgående, det er er faktum. I en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen foretog i 2021 om danskernes sundhed, ses det, at danskere med et ‘usundt kostmønster’ er gået fra 13% til 17,7% fra 2010 til 2021.
En national skolemadsordning vil kunne bryde denne stime, mener ernæringsekspert Martin Kreutzer.
For når børn selv får ansvaret for maden, det vil sige penge med til selv at købe, ender det oftest med det usunde valg, eller som Martin Kreutzer siger det:
“Her bliver det typisk til mad, der ligner det, en udbrændt salgsassistent køber på OK-tanken, når han fylder benzin på bilen”.
Derfor vil en skolemadsordning være en investering ind i en sundere fremtid, mener Martin Kreutzer.
“Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. I det øjeblik man stillede den til rådighed, ville man løse en opgave, der kan være en økonomisk problemstilling for den enkelte familie”.
Den udlægning er Eva Meinertz enig i, og det samme er Regitze Flannov og Peder Pedersen. Problemet er midlerne, der skal bruges, hvis en skolemadsordning skal indføres – de skal findes af regeringen.
Og skønt der ikke er midler til en indførsel i skrivende stund, så er der hos Eva Meinertz en tro på, at de kan findes.
“Der er jo ikke noget, der er fuldstændig fastlåst. Når man kigger nærmere på, hvordan noget er skruet sammen, så kan det som regel lade sig gøre, hvis der er en vilje til det”, afslutter Eva Meinertz.
